Fantastisk forret med laks, avocado og urter

Normalt har jeg lidt en princip om ikke at servere det samme for gæster mere end én gang, men der er en enkelt undtagelse. Jeg har opskriften fra min mors veninde Ingelise der engang har fundet den i et dameblad, men den har som så ofte før udviklet sig lidt undervejs…

Udover at smage fantastisk er den enormt hurtig at lave, og så ligner den en million 🙂
Mængdeangivelserne er vejledende, da jeg i årevis har lavet den på rutinen, men:

Du skal bruge (til ca. 4 personer):
2 modne avocadoer
150 g laks (gerne i god kvalitet, men er du på røven er lakserester fint)
ca. 2 spsk. creme fraiche, gerne 18 %
1 lille bundt dild
1 lille bundt purløg (kan erstattes med andre friske urter, f.eks. bredbladet persille, kørvel, estragon, koriander eller citrontimian – prøv dig frem)
Salt & peber
Citronbåde

Tilbehør: Ciabattabrød

Fremgangsmåde:
Skær laks og avocado i tern eller mindre stykker, det er ikke så vigtigt om det bliver helt kvadratisk og fint. Bland det i en skål sammen med creme fraiche, salt og peber og ca. halvdelen af de groft hakkede eller i totter afrevne urter. Konsistensen skal være så tyk, at blandingen efterfølgende kan anrettes i små toppe på tallerknen. Omkrans toppene med de resterende urter, og anret med en citronskrive. Serveres med det lune ciabattabrød.

Billedet er på vej, jeg skal bare lige have en anledning til at invitere gæster først…

Reklamer
Udgivet i Forretter, Opskrifter | Tagget , , , , , , , , | 4 kommentarer

Ruths æblekage

Den første opskrift bliver nødt til at være Ruths. Ruth boede hele sit liv på Tunø, og opholdt sig primært i sit køkken, der lå på modsatte side af Hovedgaden fra den ruin mine forældre valgte at kaste sig frådende over. Herfra styrede hun alting med hård hånd, og hun vidste præcis hvad der foregik på øen. Hvergang der kom en traktor fløj hun hen til vinduet for at se hvem det var, og når Ernst kom fra købmanden blev han pumpet for informationer: “Nogen må du da have mødt!”. Hendes humor var sarkastisk og fantastisk, men også til tider lidt grov, og man vidste altid hvad hendes mening var om en given sag.

Og så var Ruth en fantastisk kok. Hun havde aldrig købt en frossen høne eller en pakke hakket kød i Brugsen. Til gengæld havde Ernst slagtet mange høns til hende, og slagteren i Hou vidste præcis hvem hun var. Hun var dybt usnobbet og brugte store mængder margarine, og når hun bagte seks slags småkager allerede i starten af december og kogte sin suppe fra bunden hvergang, bundede det måske ligeså meget i mistro til købeprodukter som i idealisme og kærlighed til de ægte råvarer.

Som lille pige elskede jeg at besøge Ruth: Tænk at få lov til at spise så mange kager i et forum hvor det faktisk var uhøfligt at sige nej! Jeg lærte også at elske den medfølgende citronvand. Med tiden.
En af de opskrifter jeg kan huske fra min barndom er Ruths æblekage. Den er noget af det mest simple man kan forestille sig men alligevel helt fantastisk.

Du skal bruge:
6 store æbler, gerne af en smagfuld sort som f.eks. cox orange
Rasp af knuste tvebakker (man ved aldrig hvad de putter i det man køber!)
Kanel
Sukker
250 g smør 
Tilbehør: Flødeskum eller creme fraiche

Fremgangsmåde:
Smør et ildfastfad eller en tærteform og overdrys fadet med rasp. Skær æblerne i skiver eller både og læg dem heri, gerne så de danner et fint mønster. Bland sukker med kanel og drys det henover æblerne med rund hånd. Skær derefter smørret ud i små skiver og fordel dem på æblekagen.

Bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter på 200 grader. 
Servér med flødeskum eller creme fraiche, begge dele smager fantastisk.

Udgivet i Desserter & kager, Opskrifter | Tagget , , , , , , , , | 1 kommentar

Hannes rabarberkage

Hanne var min svigermor i mine ganske unge teenageår. De boede på et stort nedlagt landbrug på Djursland, hun havde islænderheste og var på rimelig overskudsagtig vis den sejeste svigermor man kunne tænke sig.
Jeg har ikke savnet min daværende kæreste så meget efter vi gik fra hinanden, selvom han på alle måder var en fin fyr, men til gengæld har jeg ofte savnet hans mor. Hun var ikke nogen ørn i et køkken (undskyld!), men hun havde en rabarberkage som hun tit lige biksede sammen når der kom gæster, og det gjorde der tit. Hun har sikkert opskriften fra et dameblad eller en veninde, men jeg kender ikke mere til oprindelsen.

Kagen er virkelig nem, og tager meget kort tid at lave. Til gengæld smager den virkelig godt, og hvis man som jeg holder meget af rabarber og søde sager, er den en sikker vinder.

Du skal bruge:
100 g smør
3 dl. sukker
1 æg
1 dl. fløde
½ dl. mælk
3 dl. mel
1 tsk. bagepulver
Rabarberstilke (det afhænger lidt af smag og størrelse hvor mange, men  ca. 3-4 store eller 7-8 små)

Serveres med creme fraiche

Fremgangsmåde:
Rør blødgjort smør grundigt sammen med sukker. Pisk ægget med fløde og mælk, og rør blandingen i sukker-smørret skiftevis med melet der er blandet med bagepulver (Dejen smager virkelig godt, så det er nu du skal overbevise dig selv om salmonellafaren og forsøge at modstå fristelsen til at spise den rå…).
Hæld dejen i et smurt fad drysset med rasp i et lag der er på mellem 2 og 3 cm tykt.
Stik de de ca. 3-4 cm lange rabarberstykker ned i dejen med et par centimeters mellemrum (det er lidt smag og behag).

Kagen skal bages ved 175 grader i ca. 45 minutter.
Stik evt. en strikkepind eller lignende ned i dejen, når der ikke længere hænger noget fast, er kagen færdig. 

Server med creme fraiche. Kagen smager dejligt både lun og afkølet, og kan sagtens holde nogle dage i køleskab. Man kan helt sikkert også bage dejen som muffins, men her er bagetiden en anelse kortere – prøv dig frem med strikkepinden.

Udgivet i Desserter & kager, Opskrifter | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Metodeafsnit

Uh. Første post. Horror vacui.

Jeg satser på, at lægge ud med at beskrive og dele nogle af mine yndlingsopskrifter, og derfor lidt om processen:
Når jeg beslutter mig for at lave noget nyt bygger det som regel på grundig research. Jeg slår op i kogebøger og søger på nettet, og efter at have set 10-15 opskrifter igennem forsøger jeg at sammensætte min egen. Efterhånden lykkes det tiere og tiere at frembringe noget godt allerede første gang, men perfektionen er for mig en fantastisk proces, og mange af “mine” opskrifter er derfor tyvstjålne fra andre, men videreudviklede så de passer til min smag og smager af mig. Min indre akademiker fornægter sig altså ikke, og jeg vil angive kilder når det er muligt.

Enjoy 🙂

Udgivet i Om bloggen | Skriv en kommentar