Improviseret Æblekage

Lille og syrligt dansk æble klar til at ende sine dage i sukker og rom

Indimellem sker det jo at man må være kreativ med det forhåndenværende. En sådan dag indtraf i sidste uge, hvor jeg ganske uventet fik et varsel på en time og gæster til kage.

Et røvertogt i min kærestes mormor og morfars have den foregående aften resulterede i 10 små syrlige danske æbler, en oplagt hovedingrediens. Og så er der jo også bare noget fantastisk ur-agtigt ved at klatre i træer, og bagefter nyde frugten af det hårde arbejde.

I stedet for at ty til Ruths æblekage (https://madmedmeninger.wordpress.com/2011/05/27/ruths-aeblekage/) besluttede jeg at den skulle være mere fyldig og traditionel. Det endte med en mørdejsbund med bagt æblefyld – enjoy!

Du skal bruge (til ca. 6 personer, eller tre hvis den ene er en meget sulten triatlet)
Mørdej:

  • 100 g. kold smør
  • 150 g. mel
  • 1½ spsk sukker
  • 1 knsps salt
  • ½-1 æg

(Mørdejsopskriften har jeg planket direkte fra Max’ Kvalimad, der i øvrigt beskriver fremgangsmåden meget udmærket: http://www.kvalimad.dk/opskrifter/moerdej)

Fyld:
  • Ca. 10 små danske, syrlige æbler (kan naturligvis udskiftes med hvad man har, men husk at justere sukkermængden)
  • ca. 100 g mørk muskvadosukker (her er jeg ret sikker på man kan bruge brun farin i stedet)
  • 1 god sjat rom, ca. 5 cl.  (undskyld, skat)
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk vanijeessens (Kan erstattes med ægte vanilje, vaniljesukker eller udelades om nødvendigt)
Tilbehør: Serveres lun med flødeskum eller creme fraiche

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 grader.
Start med at blande fyldet, så kan det nå at trække lidt imens du laver dejen. Skær æblerne i tynde både, tern eller skiver afhængig af din visuelle præference. Læg dem i en plastikpose og tilføj de øvrige ingredienser. Luk posen og ryst grundigt til fyldet er fordelt. Det smarte ved at bruge en plastikpose er, at du hele tiden kan vende den rundt så æblerne får lov at trække væden til sig…og så sparer det opvask, ikke at forglemme 🙂
Herefter blandes og udrulles mørdejen efter Max’ kyndige instruktion. Smør et ildfast fad eller en tærteform med smør, og læg dejen heri.
Hvis du bruger en tærteform kan du gøre kanten pæn ved at lade dejen gå op over kanten på fadet, rulle din kagerulle henover og til sidst fjerne den overskydende dej.
Vend fyldet, inklusive væden der følger med, ud på tærtebunden.

Æblekagen er klar til ovnen

Bag hele herligheden i ovnen ca. 25-30 minutter.

Reklamer

Om AnnaSophie

musik - langsom mad - politiske diskussioner - pale ale - langtidshævet brød - pynteengel - kager - korsang - gode venner - the - kunst - køkkengrej - fællesskab - lakridser - regnvejr - mavefornemmelser - ost - entusiasme - ...
Dette indlæg blev udgivet i Desserter & kager og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s