Ruths æblekage

Den første opskrift bliver nødt til at være Ruths. Ruth boede hele sit liv på Tunø, og opholdt sig primært i sit køkken, der lå på modsatte side af Hovedgaden fra den ruin mine forældre valgte at kaste sig frådende over. Herfra styrede hun alting med hård hånd, og hun vidste præcis hvad der foregik på øen. Hvergang der kom en traktor fløj hun hen til vinduet for at se hvem det var, og når Ernst kom fra købmanden blev han pumpet for informationer: “Nogen må du da have mødt!”. Hendes humor var sarkastisk og fantastisk, men også til tider lidt grov, og man vidste altid hvad hendes mening var om en given sag.

Og så var Ruth en fantastisk kok. Hun havde aldrig købt en frossen høne eller en pakke hakket kød i Brugsen. Til gengæld havde Ernst slagtet mange høns til hende, og slagteren i Hou vidste præcis hvem hun var. Hun var dybt usnobbet og brugte store mængder margarine, og når hun bagte seks slags småkager allerede i starten af december og kogte sin suppe fra bunden hvergang, bundede det måske ligeså meget i mistro til købeprodukter som i idealisme og kærlighed til de ægte råvarer.

Som lille pige elskede jeg at besøge Ruth: Tænk at få lov til at spise så mange kager i et forum hvor det faktisk var uhøfligt at sige nej! Jeg lærte også at elske den medfølgende citronvand. Med tiden.
En af de opskrifter jeg kan huske fra min barndom er Ruths æblekage. Den er noget af det mest simple man kan forestille sig men alligevel helt fantastisk.

Du skal bruge:
6 store æbler, gerne af en smagfuld sort som f.eks. cox orange
Rasp af knuste tvebakker (man ved aldrig hvad de putter i det man køber!)
Kanel
Sukker
250 g smør 
Tilbehør: Flødeskum eller creme fraiche

Fremgangsmåde:
Smør et ildfastfad eller en tærteform og overdrys fadet med rasp. Skær æblerne i skiver eller både og læg dem heri, gerne så de danner et fint mønster. Bland sukker med kanel og drys det henover æblerne med rund hånd. Skær derefter smørret ud i små skiver og fordel dem på æblekagen.

Bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter på 200 grader. 
Servér med flødeskum eller creme fraiche, begge dele smager fantastisk.

Reklamer

Om AnnaSophie

musik - langsom mad - politiske diskussioner - pale ale - langtidshævet brød - pynteengel - kager - korsang - gode venner - the - kunst - køkkengrej - fællesskab - lakridser - regnvejr - mavefornemmelser - ost - entusiasme - ...
Dette indlæg blev udgivet i Desserter & kager, Opskrifter og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Ruths æblekage

  1. Pingback: Improviseret Æblekage | Mad med meninger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s